§ 1 Foreningens navn
Foreningens navn er ST70.
Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune.
Foreningen er medlem af Dansk Gymnastik og Idrætsforening (DGI) og af Danmarks Idrætsforbund (DIF).
§ 2 Foreningens formål
Foreningens formål er at fremme det frivillige folkeoplysningsarbejde gennem muligheden for idrætsudøvelse både på motions- og konkurrenceplan.
Foreningen arbejder for at den lokale befolkning kan få et varieret idrætstilbud og et godt miljø, hvor medlemmernes venskab og samvær trives.
Foreningens ledere og trænere skal i deres virke for idrætten præge medlemmerne til en god sportslig opførsel og tone.
§ 3 Foreningens struktur
Foreningen består af de til enhver tid eksisterende afdelinger med en bestyrelse, valgt på afdelingsgeneralforsamlingen – og en hovedbestyrelse, der varetager foreningens interesser udadtil og koordinerer afdelingernes arbejde. Hovedbestyrelsens medlemmer er udpeget af afdelingerne.
§ 4 Medlemskab
Som medlemmer kan optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.
Optagelse af medlemmer sker ved skriftlig begæring af afdelingsbestyrelsen. Medlemskab er først gyldigt, når kontingentet er betalt.
Et medlem kan ekskluderes af afdelingsbestyrelsen, hvis kontingentet ikke er betalt rettidigt eller hvis medlemmet skader foreningens anseelse. Medlemmet har ret til at få beslutningen prøvet ved førstkommende afdelingsgeneralforsamling.
Æresmedlemmer udnævnes af hovedbestyrelsen efter skriftlig indstilling af afdelingsbestyrelserne.
§ 5 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling for afdelingerne afholdes i februar måned.
Generalforsamlingerne indkaldes med mindst 3 ugers varsel i den lokale dags- eller ugepresse og i foreningens eget blad eller på hjemmesiden med angivelse af dagsordenen
Dagsorden for afdelingsgeneralforsamlingen:
Fællesmøder
To gange om året indkalder Hovedbestyrelsen Afdelingsbestyrelserne til fællesmøder.
En gang i efteråret og en gang i foråret efter afdelingsgeneralforsamlingerne.
På fællesmødet i efteråret laves status for afdelingernes arbejde og strategimøde om foreningens fremtidige arbejde.
På fællesmødet i foråret vælger afdelingerne medlemmer til den kommende Hovedbestyrelse. På mødet fremlægger Hovedbestyrelsens beretning og reviderede regnskab til godkendelse.
Der vælges 2 revisorer.
Forslag der ønskes behandlet på forårets fællesmøde skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 8 dage før fællesmødet – dog skal forslag til vedtægtsændringer være bestyrelsen i hænde senest en måned før afholdelse af fællesmødet.
Alle medlemmer, der er fyldt 16 år, er valgbare på fællesmødet. Medlemmer under 16 år kan repræsenteres af en forælder/værge, som er valgbar på fællesmødet.
Alle afgørelser træffes ved simpelt flertal og sker ved håndsoprækning – dog skal vedtægtsændringer have et kvalificeret flertal på 2/3 af de fremmødte.
Personvalg skal afgøres skriftligt, hvis blot èt medlem ønsker det.
§6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling i afdelingerne kan
afholdes, hvis afdelingsbestyrelsen
beslutter det og skal afholdes senest 5 uger
efter, eller hvis 10 % af medlemmerne skriftligt indsender en anmodning herom med
angivelse af dagsorden til afdelingsbestyrelsen. Ellers regler som for den Ordinære generalforsamling.
§ 7 Foreningens daglige ledelse
Afdelingerne
Afdelingerne ledes af den valgte afdelingsbestyrelse, der konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Afdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er tilstede. Bestyrelsen udarbejder en årlig handlingsplan, der vedtages på generalforsamlingen.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden og kan nedsætte udvalg efter behov.
Hovedbestyrelsen
ST70 ledes af hovedbestyrelsen, der på afdelingernes vegne har kontakt med myndighederne, udtaler sig i offentligheden og i det hele taget tegner foreningen.
Hovedbestyrelsen kan nedsætte relevante arbejdsgrupper og kan oprette nye afdelinger efter behov.
Hovedbestyrelsens medlemmer er udpeget af afdelingerne med ét medlem fra hver afdeling og dennes suppleant til hovedbestyrelsen. Medlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Til hovedbestyrelsen kan udpeges enhver der opfylder betingelserne for valgbarhed, jvf. § 5.
Afdelingerne udpeger kandidater til hovedbestyrelsens i god tid inden fælles mødet i foråret..
Nydannede afdelinger udpeger et medlem til hovedbestyrelsen og en suppleant, når afdelingen har afholdt stiftende generalforsamling.
Det nyudpegede medlem indtræder ved næste hovedbestyrelsesmøde.
Nedlægges en afdeling udtræder denne afdelings hovedbestyrelsesmedlem og suppleant – senest ved næste ordinære møde i hovedbestyrelsen.
§ 8 Foreningens økonomi
Regnskabet løber fra 01.01 til 31.12.
Medlemskontingent fastsættes af afdelingsbestyrelserne, som er ansvarlig for, at afdelingerne økonomisk hviler i sig selv. Ethvert større arrangement, der kan medføre en økonomisk risiko og alle kontraktlige forpligtigelser skal godkendes af hovedbestyrelsen.
Kontingent til hovedbestyrelsen fra afdelingerne fastsættes af hovedbestyrelsen og formændene i fællesskab.
Offentlige tilskud efter folkeoplysningsloven fordeles til afdelingerne efter de retningslinjer, hvorefter de er ydet.
Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjerne for at yde anden økonomisk støtte til afdelingerne.
§ 9 Tegningsregler
Afdelingerne tegnes udadtil ved underskrift af formand og mindst et bestyrelsesmedlem i forening.
I hovedbestyrelsen vælges en, der tegner foreningen udadtil ved underskrift i forening med et andet medlem af hovedbestyrelsen
Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for forpligtigelser, der påhviler foreningen.
§ 10 Opløsning
Foreningen består så længe, der er mindst èn aktiv afdeling tilsluttet.
Beslutning om foreningens opløsning tages på 2 på hinanden efterfølgende generalforsamlinger med mindst 6 ugers mellemrum med mindst ¾`s flertal blandt de fremmødte
Foreningens evt. formue og materialer tilfalder folkeoplysende idrætslige formål i Spørring-Trige området.
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 21.06.07
/for ST70
Bjarne Pedersen